Marked, vin og tapas - fra syd (kan bestilles hjemmefra)

Se mere af Mallorca. Tag med på markeder, op i bjergene og ned til Puerto de Pollensa. En let frokost indgår.

På denne heldagsudflugt kører vi nordpå langs bjergkæden Tramuntana sammen med vores skandinavisktalende guide, som vil være sammen med os hele dagen. Vi starter med et besøg i byen Puerto de Pollensa og det lokale marked. Her samles lokalbefolkningen for at sludre om ugens begivenheder og for at købe friske grønsager. Her får du tid på egen hånd, så du kan nå at opleve den lokale atmosfære i ro og fred. Ved frokosttid standser vi hos vores samarbejdspartner Purowool. Her bliver der serveret frokost, samtidig med at Purowool præsenterer deres produkter for os. Hvis du bliver interesseret i nogle af produkterne, kan du bestille til en meget nedsat pris. Efter besøget i nord sætter vi kursen lidt tilbage mod syd men drejer af til byen Inca og et besøg på vingården Bodegas Munar. Her går vi en tur gennem vinplantagen og op til selve bodegaen, hvor vi får et indblik i selve vinproduktionen, inden vi gør os klar til turens højdepunkt, hvor vi smager på forskellige vine og udvalgte tapasretter. Vores flinke værtinde, som driver denne familieejede vingård, fortæller medrivende om sin store interesse for vin. Det er også muligt at købe nogle af de vine med hjem, som vi smager. Når vi har oplevet den herlige atmosfære på vingården, begiver vi os tilbage mod sydkysten.

Bestil hjemmefra: Denne udflugt kan du bestille hjemmefra sammen med rejsen eller via "Min side". Mad og drikke: I forbindelse med Purowools præsentation får vi serveret en let frokost med drikkevarer, og på bodegaen serveres tre forskellige vine med nogle lette tapasretter til. Husk at medbringe: Bekvemme sko og badetøj, hvis du får lyst til at bade i Puerto de Pollensa. Udflugtsledelse: Skandinavisktalende guide. Øvrigt: Denne udflugt præsenteres i samarbejde med Purowool, som er en af Skandinaviens førende producenter af sengeprodukter. På grund af dette samarbejde kan vi tilbyde denne udflugt til under halv pris.

Voksen, pris ca. 25
Børn, pris ca. 25
Valuta EUR